Trafikforholdene i Hovedgaden

13. august 2021
Kære Trafikanter i Hvalsø,
Som alle har oplevet er der nu fuld gang i renoveringen af fjernvarmeledninger i Hovedgaden. Vi har i den forbindelse fuld forståelse for de frustrationer det kan medføre og vi arbejder løbende på hvorledes vi kan forbedre forholdene.
MEN for at renoveringen kan forløbe så let som muligt har vi foreløbig følgende appel til trafikanter i Hovedgaden:
 
- Kør venligst ikke imod ensretningen uanset om du er cyklist eller bilist. Vores entreprenører bliver jævnligt overraskede over trafik som kører "den forkerte vej".
- Kør langsomt forbi vejarbejdet. Der er ingen grund til at udsætte folk for unødig fare.
- Forsøg at undgå gennemkørsel i Hovedgaden. Kør i stedet ad Søvej. Vi vil naturligvis gøre alt for at ærinde kørsel til enhver tid er mulig.
 
Husk at det er tungt og farligt materiel vi arbejder med og det kan have store konsekvenser såfremt nogen kommer til skade.
 
Jeg takker for jeres forståelse og håber alle vil tage ovenstående til efterretning. Jeg er fuldt ud klar over renoveringen medfører gener, og vi gør vores bedste for at minimere disse.
 
På forhånd tak,
Michael Linder
Driftsleder
Hvalsø Kraftvarmeværk
//