Varsel om prisændringer pr. 01.01.2023
Den nuværende verdenssituation, herunder især krigen i Ukraine, har medført stigende priser på brændsel. Værst har det været med priserne på naturgas som på ingen måde har været stabile i 2022. Prisstigninger på biomasse som benyttes hos vores samarbejdspartner, Hvalsø Savværk, har været væsentlig mere afdæmpede set ift. naturgassen.
Det er vigtigt at tilføje at varslet er lovbetinget, hvorfor det udsendes 3 mdr. før den nye pris træder i kraft. Skulle der blive en overdækning for 2022 vil denne blive benyttet til at sænke varmeprisen for 2023. Samtidig vil en billigere pris på naturgas end vi har budgetteret med komme vore forbrugere til gode.
Vi gør alt hvad vi kan for at blive fri af naturgassen og vi er i gang med et myndighedsprojekt som gerne skulle medføre at vi i slutningen af 2023 har el-baseret produktionskapacitet i form af en elkedel inkl. mere lagerkapacitet.
Der er også rigtig mange ting vores forbrugere kan gøre for at hjælpe til med at få værkets driftsudgifter ned. Dette vil der komme mere om i en separat udmelding.
Det er vores helt klare mål, at gøre alt hvad vi kan for at få varmeprisen tilbage på et stabilt og lavt niveau.
En del af denne øvelse vil skulle gøres i samarbejde med vores forbrugere!
Priserne pr. 01.01.2023 vil være således:
Fastafgiften forbliver: 16,94 kr. inkl. moms
Målerlejen forbliver: 625,00 kr. inkl. moms
Den variable afgift bliver: 997,50 kr. / MWh inkl. moms
Det svarer til at årsudgiften for et standardhus på 130m2 med et forbrug på 18,1 MWh ser således ud (Et standardhus er en fast defineret størrelse for at skabe et sammenligningsgrundlag.):
2023:
Fastafgift: 16,94 kr/m2 x 130m2 = 2202,20 Kr.
Målerleje: 625,00 kr. inkl. moms
Variabel afgift: 997,50 kr/MWh x 18,1 MWh = 18.054,75 kr.
Total for 2023: 20.881,95 Kr.
Prisen ved samme forbrug i 2022 forventes at være: 16.130,70
Vi takker for jeres forståelse,
Mvh
Bestyrelsen og Driftsledelsen på Hvalsø Kraftvarmeværk