Miljø
Vi vil levere sikker, stabil, miljømæssig og økonomisk bæredygtig varme.
Fjernvarmedeklaration
Vores fjernvarme rangeres som gul i Energistyrelsens CO2-rangering. Dvs. CO2-udledningen svarer til en gennemsnitlig individuel luft til vand varmepumpe og er lavere end fra et gasfyr.
I vores fjernvarmedeklaration kan du se oplysningerne om brændselssammensætning i fjernvarmeproduktionen og de årlige drivhusgasemissioner for både slutkunder og slutbrugere.
Sådan producerer vi varme
En stor del af Hvalsø Kraftvarmeværks varme leveres af en flis kedel. Fjernvarmen fra flis kedlen produceres af af overskudstræ på savværket.
Når varmeforbruget og elpriserne er høje, produceres der også varme og strøm med vores naturgaskedel og naturgasmotor. El fra vores naturgasmotor sendes ud i vores fælles elnet, og indtægterne går til at holde vores varmepriser lave og stabile.
Varmen fra naturgassen kan gemmes i en 65 MWh varmeakkumuleringstank, som står ved siden af fjernvarmeværket.
Varmen bliver grønnere
Fremtidens varme skal være grøn.
Hos Hvalsø Fjernvarmeværk har vi fokus på at udfase brugen af naturgas og i stedet øge andelen af vedvarende energi og brændselsfri varme.
Vi er i gang med en større omstilling af vores fjernvarmeproduktion, så vi kan blive endnu mere fleksible og klimavenlige. I fremtiden vil fjernvarmen fra kraftværket være produceret ved hjælp af elektricitet og biomasse. Dette skifte vil sikre vores forbrugere grøn varme til en stabil og konkurrencedygtig pris.
Vi planen er, at udvide produktionen med en 15 MW elkedel til spidslastproduktion samt en ny varmeakkumuleringstank på 4.480 m³ (indre volumen).
Elkedlen placeres i kraftværksbygningen, mens varmeakkumuleringstanken placeres ved siden af den eksisterende.
Hos Hvalsø Fjernvarmeværk arbejder vi målrettet for en bæredygtig fremtid, hvor grøn energi og ansvarligt forbrug går hånd i hånd.
Bedre for miljøet
Som fjernvarmekunde er du med på den grønne omstilling
Vi har haft fjernvarme i Danmark siden 1903, og har optimeret, udbygget og udviklet en teknologi, som i dag er en af de mest økonomiske, grønne og effektive måder at opvarme boliger og bygninger på.
1,8 millioner boliger har i dag fjernvarme
Fjernvarmenettet er et fællesskab. Jo flere vi er, desto større er de grønne og økonomiske fordele. Så når du vælger fjernvarmen til, gavner det ikke alene dig, men også dine omgivelser.
En fremtidssikker og langtidsholdbar løsning
Nye fjernvarmerør har et lavt varmetab og holder i mindst 60 år. Også fjernvarmeinstallationen i hjemmet har en lang levetid på 30 år eller mere.